Om

MovingArt


Kunst påvirker dig og bevæger dig. Når du ser på den, eller når du er udøvende. Du bevæger dig ind i et univers af følelser, former, rytme, farver og komposition. Kunst er et andet slags sprog, som det kan være svært at sætte ord på. Nogle gange kan du lide, hvad du ser, andre gange kan du ikke. Sådan er det også, når du maler.


Din oplevelse påvirkes af din hverdag og dine erfaringer med kunst, hvad enten du selv maler eller er beskuer. Kunst flytter dig, bevæger dig ind i nye universer af følelser og oplevelser.


Vores koncept bygger på, at vi selv er udøvende og kunstnydere, men også har glæden ved at give ved kunst videre til andre. I vores atelier og i Laurentius Malerskole. 


Laurentius van Dam


Jeg er uddannet malerkunstner fra kunstakademiet i Haag og Amsterdam og har udstillet internationalt og i Danmark. Jeg har haft egne gallerier i Holland og Tyskland, men har nu boet i Danmark i mange år.


Jeg er meget optaget af perspektiv, rytme, farve og komposition. Det gælder både i mine abstrakte malerier og i mine portrætter. Jeg maler mest i olie, hvor mit udgangspunkt er det legende og levende. Maleriet former sig i den maleriske proces.


I mine portrætter ses abstrakte udtryk, der giver liv til den afbildede person.


Jeg har undervist i mange år, senest i mit atelier, hvor Laurentius Malerskole også har til huse. 




Irmelin Funch

Jeg er autodidakt og har malet i næsten 30 år. Jeg har taget kurser flere steder, dog mest hos Laurentius van Dam. Når jeg maler, er det især naturen, der inspirerer mig. Den indeholder mange sider, et utal af farver, former og dybde mm.


Jeg har sjældent en færdig idé, når jeg går i gang med et maleri. Jeg lader mig forføre af processen. Undervejs opstår der pludseligt noget, som betager mig. Det arbejder jeg videre med, indtil nye idéer opstår fra lærredet. 


At male finder jeg udfordrende, legende og kreativt. Når jeg maler, har processen min fulde koncentration. Her kan jeg lukke alt andet ude.




Copyright @ All Rights Reserved